Hold da op! Saa er der kun 5 dage tilbage! Hva fanden sker der lige for deet? haha... Saadan er det jo nok. Dette bliver hoejst sandsynligt mit sidste indlaeg og der kommer ikke til at staa saa meget. Historierne fra Miami og New York, kan I jo faa naar jeg kommer hjem. Saa dette er nok mere en form for tak for at have fulgt med saa laenge. Ogsaa selvom der ikke kommer en afslutning paa skrift! Det haaber jeg I kan leve med. Men who knowns? Maaske skriver jeg det naar jeg kommer hjem og faar taget mig sammen.
Men alt i alt har det vaeret en alt alt alt for fed oplevelse og Emilie var helt klart den rette at dele den med. Vi har i hvert fald haft det vildt sjovt og paa trods af modgang nogle enkelte steder, har vi klaret os rigtig godt. Vi har i hveret fald delt nogle fede oplevelse, moedt nogle fantastiske mennesker og set en masse underligt ting! Det er jo Amerika! Det bliver dog maerkeligt at komme hjem til hverdagen igen og tror jeg kommer til at savne hendes selvskab.
Men det er jo ikke slut endnu. de sidste 5 dage skal nydes i fulde drag og nu har vi jo slaaet foelge med Josefine og Camilla. Det kunne ikke blive meget sjovere end det! Hehe.
Tak for at have fulgt med. Vi ses snart igen!
søndag den 25. april 2010
søndag den 11. april 2010
New Orleans!
Det er helt underligt at taenke paa, at der kun er 3 korte uger tilbage af vores tur og egentligt havde jeg helt glemt at jeg ikke havde lagt noget blogindlaeg op om New Orleans. Saa her kommer det!
New Orleans ligger i Louisianna, hvilket er en af USA's fattigeste stater. Dette ses ogsaa trydeligt og endnu mere efter 2005, hvor Orkanen Kathrina ramte. Alligevel er New Orleans en by fyldt med liv, isaer i omraadet kaldet French Quater (Det franske kvarter). Dette er turistmekka og du finder stort set ikke andet end souvenirbutikker, halvdaarlige restaurenter, barer og stripklubber. Og selvom jeg normalt ville tage afstand fra alt der bliver sat sammen emd turisme, saa har French Quarter noget karakter som ikke er til at finde i de andre byer vi har vaeret i. Desuden ligner kvarteret ogsaa en god blanding af Frankrig og Spanien, meget passende, da byen ogsaa tidligere var franske og spanske kolonier.
Men for at tage fra begyndelsen, ankommer vi ret traette natten til loerdag d. 14. marts til vores vandrehjem. Det var meningen vi skulle have vaeret der 10 timer tidligere, men pga. af en storm i Atlanta var vi fanget i lufthavnen i 8 timer. Og nu er det med glaede at jeg kan berette at 8 timer i en lufthavn ikke er en oenskvaerdig ting. Men overlevede, det gjorde vi da.
Vandrehjemmet var en anbefaldning og en rigtig god en af slagsen! Vi fik helt klart nogel goder venner der og det var ogsaa her vi for foerste gang paa rejsen, moedte nogle andre danskere! Vildt, ikke? Efter 2 maaneder af sted, var det ret underligt at hoere andre end Emilie snakke dansk. Men de to fyre var flinke nok og det var da fint lige at hoere lidt anden dansk accent igen.
Vores foerste dag paa vanmdrehjemmet, blev vi inviteret med ud og se sumpene, der omringer New orleans og saadan en mulighed sagde vi selvfoelgeligt ikke nej til. Eduardo, manden er inviterede os, havde lejet en bil, saa det var jo fint baade at have bil og chaurfoer paa. Vi kom egentligt til at koere ret meget forkert, men det viste sig af vaere en god ting, for vi fik muligheden for at se stedet hvor Kathrina havde vandret igennem. Der var intet andet end en stor mose, 1 hus og marskland for resten. Vi snakkede med ejeren af huset og han fortalte at han var den eneste der havde genopbygget sit hus. Kvarteret havde foer vaeret en normalt villakvarter og nu var der intet andet end hans hus tilbage. Alle andre var enten doede i orkanen eller flygtet.En ret skraemmende tanke.
Vi kom da ogsaa end til stedet vi havde bestemt os for og gik en 2 timers tur i deres nationalpark: Jean Lafitte National Park. Da New orleans ligger ved sumpe er der jo ogsaa muligheden for at se alligatorer, og selvom de er svaere at spotte, saa fik vi da set et par stykker. Mend et var jo ikke det eneste, hele vejen rundt i parken, havde vi set nogle forskellige slags slanger. Ingen af os vidste om de var giftige eller ej, saa vi tog den med ro og hyggede os uvidende om at de rent faktisk var giftige. Det var ikke sa fedt at opdage efter man havde staaet og gloet paa dyret i 5 minutter, hvor man bevaegede sig taettere og taettere paa. Maaske er vi lidt for naive? Hehe.
Ellers har vi stort set set det meste af hvad der er at se i New Orleans. Vi gik paa et bar forskellige barer, hoerte noget jazz og hyggede os ved at snakke med de lokale. Der er en helt bestemt stemning i New orleans, der er svaer at beskrive, for selvom det meste handler om at drikke sig fuld (dette er dog mest kun turisterne), saa er de lokale saa heldige at der hver aften bliver spillet noget fantastisk musik og ikke kun i barer, men paa gaden, i butikker osv osv. Vores barture var kun paa gaden kaldet Frenchman street, selvom den meste kendte festgade er Bourbon kan man kun finde lokale paa Frenchman. Heldigvis, da! For lokale i New orleans er fantastiske mennesker. Mange af dem ved ikke saa meget af hvad der foregaar i verdenen, men de er altid glade paa en snak om dagen og vejen.
Det mest aegelige omkring denne by er folks instilling. De kunne have bygget byen op igen, men i stedet har de ikke gjort halvdelen af hvad de kunne. Selvfoelgeligt spiller deres store fattigdom en kaempe rolle i dette, men hvis man ser hvor mange parader, fester og perlekaeder de bruger penge paa, vil man maabe. Hver weekend, bliver brugt paa en mini-festival af en slags. Og naar der er fest i gaden, skal der jo vaere perlekaeder, hvilket er deres kendtetegn. Det er faktisk umuligt at forlade New orleans uden at fa smidt en omgang perlekaeder i hovedet. Desvaerre var vi der ikke til Mardi Gras, som er deres store parade, men vi var der til "The native black parade", hvor sorte gaar i en stor parade gennem hele New orleans i store, flotte, haandlavet kostumer. Det er sjovt at vaere i en by, hvor der, uanset klokken, er fest et eller andet sted. Men igen, saa er det ogsaa et tegn paa at New Orleans ikke vil blive genopbygget foerd er er gaaet mange aar endnu.
Men nu handler det hele jo ikke om druk og alligatorer. New Orleans er ogsaa kendt for deres koekkenkunst. Der er nogle specielretter, som er et must at proeve, bl.a. Gumbo, en staerkt krydret gryderet med krebs, rejer og krabbe. Jambalya, en risret med rejer og italienk poelse. Boiled Crawfish, hvilket er kogte krebs med staekt marinerede majkolber til. generelt set er de meget glade for skaldyr og fisk i New Orleans, hvilket smager utrolig godt, desvaerre er det ogsaa glade for friture og alt ryger lige en tur derned foer det kan serveres. Vi fandt ikke de bedste restaurenter at spise paa, da der ikke findes saa mange gode restaurenter. Saa i stedet for tog i paa madlavningskursus. Vores laerer var en aeldre dame, Harriet. Hun var foedt og opvokset i New Orleans og havde boet der hele hendes liv. Hun var virkelig det typiske billede paa en dame fra sydstaterne, med tyk accent, livlig personlighed og saa lavede hun det bedste mad vi havde faaet i lang tid. Hehe.
Saa paa trods af at New orleans ligner et katastrofeomraade og at Ghettokulturen er meget stor her, saa er det en by man ikke kan andet end at elske. Vi faldt i hvert fald begge for dens kultur og naeste gang vi skal tilbage skal det helt klart vaere til Mardi Gras!
Her til slut, ligger jeg lige nogle billeder op, for det havde jeg ikke faaet gjort sidst! Det bliver baade af San Diego, Las vegas og New Orleans.
Billeder fra Oerkenen Azno-Beggaro, som vi besoegte i San Diego. Nice Roadtrip!
Kevin der proever at taende ild til vores "baal". Det gik ikke saa godtf or ham, men vi fik da gang i grillen.... paa et tidspunk...
"Verdens problemer er skabt af glaedesloese menneske. At finde lykke er ikke kun en sjov mulighed for dig, men dit ansvar. I dag kunne du vaere saa heldig at finde ud af, at du allerede er lykkelig."
Jeg ved ikke hvem der skrev dette paa en vaeg i San Diego, men det minder mig om vores gode ven Steve.
Grand Canyon, hvor vi tilbragte en kold dag. Utrolig smuk natur.
Las Vegas! Her staar jeg ude foran Treasure Island og spiser en cheeseburger, den eneste mad der findes i Las vegas. Hehe.
Kostume fra paraden i New Orleans. Alt paa dette kostume er haandlavet. Det tager ca 1 aar for dem at lave og det bliver brugt 1 gang.
Harriet, kogekonen vi var til madlavningskursus hos.
Og lige en alligator vi saa i sumpene i New Orleans! Hehe...
New Orleans ligger i Louisianna, hvilket er en af USA's fattigeste stater. Dette ses ogsaa trydeligt og endnu mere efter 2005, hvor Orkanen Kathrina ramte. Alligevel er New Orleans en by fyldt med liv, isaer i omraadet kaldet French Quater (Det franske kvarter). Dette er turistmekka og du finder stort set ikke andet end souvenirbutikker, halvdaarlige restaurenter, barer og stripklubber. Og selvom jeg normalt ville tage afstand fra alt der bliver sat sammen emd turisme, saa har French Quarter noget karakter som ikke er til at finde i de andre byer vi har vaeret i. Desuden ligner kvarteret ogsaa en god blanding af Frankrig og Spanien, meget passende, da byen ogsaa tidligere var franske og spanske kolonier.
Men for at tage fra begyndelsen, ankommer vi ret traette natten til loerdag d. 14. marts til vores vandrehjem. Det var meningen vi skulle have vaeret der 10 timer tidligere, men pga. af en storm i Atlanta var vi fanget i lufthavnen i 8 timer. Og nu er det med glaede at jeg kan berette at 8 timer i en lufthavn ikke er en oenskvaerdig ting. Men overlevede, det gjorde vi da.
Vandrehjemmet var en anbefaldning og en rigtig god en af slagsen! Vi fik helt klart nogel goder venner der og det var ogsaa her vi for foerste gang paa rejsen, moedte nogle andre danskere! Vildt, ikke? Efter 2 maaneder af sted, var det ret underligt at hoere andre end Emilie snakke dansk. Men de to fyre var flinke nok og det var da fint lige at hoere lidt anden dansk accent igen.
Vores foerste dag paa vanmdrehjemmet, blev vi inviteret med ud og se sumpene, der omringer New orleans og saadan en mulighed sagde vi selvfoelgeligt ikke nej til. Eduardo, manden er inviterede os, havde lejet en bil, saa det var jo fint baade at have bil og chaurfoer paa. Vi kom egentligt til at koere ret meget forkert, men det viste sig af vaere en god ting, for vi fik muligheden for at se stedet hvor Kathrina havde vandret igennem. Der var intet andet end en stor mose, 1 hus og marskland for resten. Vi snakkede med ejeren af huset og han fortalte at han var den eneste der havde genopbygget sit hus. Kvarteret havde foer vaeret en normalt villakvarter og nu var der intet andet end hans hus tilbage. Alle andre var enten doede i orkanen eller flygtet.En ret skraemmende tanke.
Vi kom da ogsaa end til stedet vi havde bestemt os for og gik en 2 timers tur i deres nationalpark: Jean Lafitte National Park. Da New orleans ligger ved sumpe er der jo ogsaa muligheden for at se alligatorer, og selvom de er svaere at spotte, saa fik vi da set et par stykker. Mend et var jo ikke det eneste, hele vejen rundt i parken, havde vi set nogle forskellige slags slanger. Ingen af os vidste om de var giftige eller ej, saa vi tog den med ro og hyggede os uvidende om at de rent faktisk var giftige. Det var ikke sa fedt at opdage efter man havde staaet og gloet paa dyret i 5 minutter, hvor man bevaegede sig taettere og taettere paa. Maaske er vi lidt for naive? Hehe.
Ellers har vi stort set set det meste af hvad der er at se i New Orleans. Vi gik paa et bar forskellige barer, hoerte noget jazz og hyggede os ved at snakke med de lokale. Der er en helt bestemt stemning i New orleans, der er svaer at beskrive, for selvom det meste handler om at drikke sig fuld (dette er dog mest kun turisterne), saa er de lokale saa heldige at der hver aften bliver spillet noget fantastisk musik og ikke kun i barer, men paa gaden, i butikker osv osv. Vores barture var kun paa gaden kaldet Frenchman street, selvom den meste kendte festgade er Bourbon kan man kun finde lokale paa Frenchman. Heldigvis, da! For lokale i New orleans er fantastiske mennesker. Mange af dem ved ikke saa meget af hvad der foregaar i verdenen, men de er altid glade paa en snak om dagen og vejen.
Det mest aegelige omkring denne by er folks instilling. De kunne have bygget byen op igen, men i stedet har de ikke gjort halvdelen af hvad de kunne. Selvfoelgeligt spiller deres store fattigdom en kaempe rolle i dette, men hvis man ser hvor mange parader, fester og perlekaeder de bruger penge paa, vil man maabe. Hver weekend, bliver brugt paa en mini-festival af en slags. Og naar der er fest i gaden, skal der jo vaere perlekaeder, hvilket er deres kendtetegn. Det er faktisk umuligt at forlade New orleans uden at fa smidt en omgang perlekaeder i hovedet. Desvaerre var vi der ikke til Mardi Gras, som er deres store parade, men vi var der til "The native black parade", hvor sorte gaar i en stor parade gennem hele New orleans i store, flotte, haandlavet kostumer. Det er sjovt at vaere i en by, hvor der, uanset klokken, er fest et eller andet sted. Men igen, saa er det ogsaa et tegn paa at New Orleans ikke vil blive genopbygget foerd er er gaaet mange aar endnu.
Men nu handler det hele jo ikke om druk og alligatorer. New Orleans er ogsaa kendt for deres koekkenkunst. Der er nogle specielretter, som er et must at proeve, bl.a. Gumbo, en staerkt krydret gryderet med krebs, rejer og krabbe. Jambalya, en risret med rejer og italienk poelse. Boiled Crawfish, hvilket er kogte krebs med staekt marinerede majkolber til. generelt set er de meget glade for skaldyr og fisk i New Orleans, hvilket smager utrolig godt, desvaerre er det ogsaa glade for friture og alt ryger lige en tur derned foer det kan serveres. Vi fandt ikke de bedste restaurenter at spise paa, da der ikke findes saa mange gode restaurenter. Saa i stedet for tog i paa madlavningskursus. Vores laerer var en aeldre dame, Harriet. Hun var foedt og opvokset i New Orleans og havde boet der hele hendes liv. Hun var virkelig det typiske billede paa en dame fra sydstaterne, med tyk accent, livlig personlighed og saa lavede hun det bedste mad vi havde faaet i lang tid. Hehe.
Saa paa trods af at New orleans ligner et katastrofeomraade og at Ghettokulturen er meget stor her, saa er det en by man ikke kan andet end at elske. Vi faldt i hvert fald begge for dens kultur og naeste gang vi skal tilbage skal det helt klart vaere til Mardi Gras!
Her til slut, ligger jeg lige nogle billeder op, for det havde jeg ikke faaet gjort sidst! Det bliver baade af San Diego, Las vegas og New Orleans.
Billeder fra Oerkenen Azno-Beggaro, som vi besoegte i San Diego. Nice Roadtrip!
Kevin der proever at taende ild til vores "baal". Det gik ikke saa godtf or ham, men vi fik da gang i grillen.... paa et tidspunk...
"Verdens problemer er skabt af glaedesloese menneske. At finde lykke er ikke kun en sjov mulighed for dig, men dit ansvar. I dag kunne du vaere saa heldig at finde ud af, at du allerede er lykkelig."
Jeg ved ikke hvem der skrev dette paa en vaeg i San Diego, men det minder mig om vores gode ven Steve.
Grand Canyon, hvor vi tilbragte en kold dag. Utrolig smuk natur.
Las Vegas! Her staar jeg ude foran Treasure Island og spiser en cheeseburger, den eneste mad der findes i Las vegas. Hehe.
Kostume fra paraden i New Orleans. Alt paa dette kostume er haandlavet. Det tager ca 1 aar for dem at lave og det bliver brugt 1 gang.
Harriet, kogekonen vi var til madlavningskursus hos.
Og lige en alligator vi saa i sumpene i New Orleans! Hehe...
lørdag den 20. marts 2010
San Diego og Las vegas!
Wow, det er langf tid siden jeg sidst har skrevet, og det er egentligt heller ikke saa nemt at finde ud af , hvor jeg skal begynde. Men vi hvert fald ankom vi til San Diego torsdag d. 18 febuar og startede godt ud med en forkoelsese. Saa var den ligesom paa plads.
San Diego er en meget ren by. Den minder om San Francisco i maaden den er opbygget paa (bare uden alle bakkerne) og den har ogsaa en ret afslappet stemning, desvaerre er der ikke saa meget at se i byen og efter et par dage havde vi allerede set alt det der skulle ses: La Jolla strand og kjlippehuler, Balboa Park og nogle museer. Til gengaeld er San Diego stadig vores yndlingsby indtil videre. For det er her vi har faaet de fleste venner: Kevin, Chris, Steve, Francisco, Joe, Su, Jaime og Geraldine. UNderligt nok er vi stort set kun blevet venner med dem der var ansat paa vores vandrehjem, saa de 4 dage vi havde planlagt at vaere dere, blev pludseligt forvandlet til 19 dage. Hov!
Derfor er det ogsaa svaert at skrive om vores oplevelser i San Diego, for vi har ikke decideret "oplevet" noget i forhold til de to andre byer. Vi har set ting, men for det meste har vi bare hygget os med de nye bekendskaber. Men en ting som vi har vaeret ret glade for at goere i San Diego, var at snige so ind paa de dyre hoteller og bruge deres pool. Det var en ret normal ting at goere for de ansatte, saa da Kevin spurgte om vi ville med, loed det som en ret sjov ide. Og det var det ogsaa!
Vi tog god paa en tur loerdag d. 6 marts. Orkenen skulle ses, da vi ikke kunne faa mulighed for at tage ud til Death Valley National Park. Saa i Stedet tog vi til Azno-Beggaro oerkenen, som ligger 2 timer fra San Diego. Vi var en gruppe paa 7 der skulle af sted: Kevin, Chris, Franscisco, Emilie, Nicole, mig og en dreng jeg aldrig fik navnet paa. Men dumme som vi var, havde vi vaseret oppe hele aftenen forinden og vi kom ikke rigtig op til tiden. Men da kl. var 11 kom vi da endeligt af sted og det var rimeligt haardt. Vejenb er meget snoet og man koerer rundt oppe i bjergene, hvor lufttrykket aendres hele tiden. Det resulterede selvfoelgeligt i koeresyge for mig og det var ikke det mest heldige, men i det mindste kastede jeg da ikke op paa nogle! Men deres oerkener er ikke ligesom dem man ville forvente. Det ligner mere en oedemark med kaktusser. Men der er utrolig flot og naturen er ikke som noget jeg nogen sinde har set foer. Den er virkelig noget for sig selv. Vi kom hjem igen kl. 8 om aftenen og stort set alle gik i seng med det samme. Vi havde stort set ikke sovet mere en 3 timer nattenf orinden, saa det var tiltraengt.
Den sidste dag vi var der, var virkelig trist. Vi tog ud paa Pacific Beach og grillede om aftenen med en masse folk og det var nok noget af det hyggeligste vi har lavet i San Diego. Vi spillede fodbold, grillede cheeseburgere og gik ture op og ned af stranden. Det var virkelig hyggeligt og samtidigt ogsaa virkelig trist, for der var hele tiden en bevidsthed om at vi skulle rejse dagene fter. Men vi brugte til gengaeld hele aftenen og natten paa at vaere sammen med dem alle, saa vi brugte tiden saa godt som muligt.
Vi ankom til Las vegas tirsdag d. 9 marts, efter en forfaerdelig tur med Greyhound paa ca. 10 timer, inklusiv et stop i den mest oede by jeg nogensinde har set. Vores hotel var en blanding af et kasino og hotel. Virkelig en underlig foelelse af gaa ing et sted hvor det foerste man ser en en bil man kan vinde og saa bare raekke efter raekke af gamle bedstemoedre der sidder og treakker i den enarmet! Men sjovt var det da. Vi saa The Strip, som er Las vegas hovedgave. Fyldt med en masse imitationer af forskellige byer: New York New York, Venedi og Paris Paris. Utrolig underligt at se mini-udgaver af alt. De havde ogsaa et kasino/hotel der hed Circus Circus. Underligt, men utroligt sjovt.
Vi brugte ogsaa lidt tid paa at se Grand Canyon, som var saa utrolig at det ikke kan beskrives. Desvaerre er der en bestemt maade at se natur paa her i USA. Du koerer op til det du vil se, tager billeder og saetter dig ind i din bil igen og tager hjem. Maerkelig maade at se natur paa, og det var lidt aergeligt at vi ikke kunne bruge meget tid deroppe, men det tillod de ikke. Men Grand Canyon er saa stort at det er svaert at fatte. Der er utrolig flot og da de ikke har spaerret noget af, skal man ikke gaa for taet paa kanetn foer man foeler at man er paa ved nedaf! Uhyggeligt! Men vores tid i Las vegas var i Hvert fald sjov.
Jeg skriver snart om vores oplevelser i New Orleans, som vi brugte 2 uger i. Vi er lige landet i Miami og syntes jeg lige maatte opdatere jer med hvad jeg har lavet den sidste maaned! hehe... I har vel ikke glemt alt om mig?
San Diego er en meget ren by. Den minder om San Francisco i maaden den er opbygget paa (bare uden alle bakkerne) og den har ogsaa en ret afslappet stemning, desvaerre er der ikke saa meget at se i byen og efter et par dage havde vi allerede set alt det der skulle ses: La Jolla strand og kjlippehuler, Balboa Park og nogle museer. Til gengaeld er San Diego stadig vores yndlingsby indtil videre. For det er her vi har faaet de fleste venner: Kevin, Chris, Steve, Francisco, Joe, Su, Jaime og Geraldine. UNderligt nok er vi stort set kun blevet venner med dem der var ansat paa vores vandrehjem, saa de 4 dage vi havde planlagt at vaere dere, blev pludseligt forvandlet til 19 dage. Hov!
Derfor er det ogsaa svaert at skrive om vores oplevelser i San Diego, for vi har ikke decideret "oplevet" noget i forhold til de to andre byer. Vi har set ting, men for det meste har vi bare hygget os med de nye bekendskaber. Men en ting som vi har vaeret ret glade for at goere i San Diego, var at snige so ind paa de dyre hoteller og bruge deres pool. Det var en ret normal ting at goere for de ansatte, saa da Kevin spurgte om vi ville med, loed det som en ret sjov ide. Og det var det ogsaa!
Vi tog god paa en tur loerdag d. 6 marts. Orkenen skulle ses, da vi ikke kunne faa mulighed for at tage ud til Death Valley National Park. Saa i Stedet tog vi til Azno-Beggaro oerkenen, som ligger 2 timer fra San Diego. Vi var en gruppe paa 7 der skulle af sted: Kevin, Chris, Franscisco, Emilie, Nicole, mig og en dreng jeg aldrig fik navnet paa. Men dumme som vi var, havde vi vaseret oppe hele aftenen forinden og vi kom ikke rigtig op til tiden. Men da kl. var 11 kom vi da endeligt af sted og det var rimeligt haardt. Vejenb er meget snoet og man koerer rundt oppe i bjergene, hvor lufttrykket aendres hele tiden. Det resulterede selvfoelgeligt i koeresyge for mig og det var ikke det mest heldige, men i det mindste kastede jeg da ikke op paa nogle! Men deres oerkener er ikke ligesom dem man ville forvente. Det ligner mere en oedemark med kaktusser. Men der er utrolig flot og naturen er ikke som noget jeg nogen sinde har set foer. Den er virkelig noget for sig selv. Vi kom hjem igen kl. 8 om aftenen og stort set alle gik i seng med det samme. Vi havde stort set ikke sovet mere en 3 timer nattenf orinden, saa det var tiltraengt.
Den sidste dag vi var der, var virkelig trist. Vi tog ud paa Pacific Beach og grillede om aftenen med en masse folk og det var nok noget af det hyggeligste vi har lavet i San Diego. Vi spillede fodbold, grillede cheeseburgere og gik ture op og ned af stranden. Det var virkelig hyggeligt og samtidigt ogsaa virkelig trist, for der var hele tiden en bevidsthed om at vi skulle rejse dagene fter. Men vi brugte til gengaeld hele aftenen og natten paa at vaere sammen med dem alle, saa vi brugte tiden saa godt som muligt.
Vi ankom til Las vegas tirsdag d. 9 marts, efter en forfaerdelig tur med Greyhound paa ca. 10 timer, inklusiv et stop i den mest oede by jeg nogensinde har set. Vores hotel var en blanding af et kasino og hotel. Virkelig en underlig foelelse af gaa ing et sted hvor det foerste man ser en en bil man kan vinde og saa bare raekke efter raekke af gamle bedstemoedre der sidder og treakker i den enarmet! Men sjovt var det da. Vi saa The Strip, som er Las vegas hovedgave. Fyldt med en masse imitationer af forskellige byer: New York New York, Venedi og Paris Paris. Utrolig underligt at se mini-udgaver af alt. De havde ogsaa et kasino/hotel der hed Circus Circus. Underligt, men utroligt sjovt.
Vi brugte ogsaa lidt tid paa at se Grand Canyon, som var saa utrolig at det ikke kan beskrives. Desvaerre er der en bestemt maade at se natur paa her i USA. Du koerer op til det du vil se, tager billeder og saetter dig ind i din bil igen og tager hjem. Maerkelig maade at se natur paa, og det var lidt aergeligt at vi ikke kunne bruge meget tid deroppe, men det tillod de ikke. Men Grand Canyon er saa stort at det er svaert at fatte. Der er utrolig flot og da de ikke har spaerret noget af, skal man ikke gaa for taet paa kanetn foer man foeler at man er paa ved nedaf! Uhyggeligt! Men vores tid i Las vegas var i Hvert fald sjov.
Jeg skriver snart om vores oplevelser i New Orleans, som vi brugte 2 uger i. Vi er lige landet i Miami og syntes jeg lige maatte opdatere jer med hvad jeg har lavet den sidste maaned! hehe... I har vel ikke glemt alt om mig?
lørdag den 20. februar 2010
Billeder fra Roadtrip, LA og en masse pjat!
Jeg havde jo lovet jer alle nogle billeder, saa jeg maa nok hellere holde mit loefte! Hehe. Her er lidt af det vi har oplevet paa vores koeretur til LA, det vi har set i Hollywood og en masse andet pjat. Bare for sjov!
Her er foerste nogle billeder fra vores fantastiske roadtrip ned af Highway 1!
En dag blev brugt paa Venice Beach i Santa Monica, LA. Det var 22 grader og den foerste sommer-agtige dag paa vores tur.
Det beroemte og berygtet Hollywood! Vi brugte 5 dage her paa godt og ondt. Desvaerre fik jeg ikke et billede med hjem af Hollywood skiltet, da nogle aktivister havde bestemt sig for at daekke det til med ordene: Save the peak i stedet. trist. Dog er der et billede kun til far: Peter Sellers haandaftryk var i the Chinese Theatre og et billede skulle jeg da have med hjem!
Her er foerste nogle billeder fra vores fantastiske roadtrip ned af Highway 1!
En dag blev brugt paa Venice Beach i Santa Monica, LA. Det var 22 grader og den foerste sommer-agtige dag paa vores tur.
Det beroemte og berygtet Hollywood! Vi brugte 5 dage her paa godt og ondt. Desvaerre fik jeg ikke et billede med hjem af Hollywood skiltet, da nogle aktivister havde bestemt sig for at daekke det til med ordene: Save the peak i stedet. trist. Dog er der et billede kun til far: Peter Sellers haandaftryk var i the Chinese Theatre og et billede skulle jeg da have med hjem!
torsdag den 18. februar 2010
Roadtrip ned til L.A.
En uge i San Francisco er slut og vi har lejet os en bil. Turen er ned af Highway 1, langs kysten og hele 400mil (ca. 610 km) ned til Los Angeles. Sikke en tur! Automatgear og saadan skulle lige laeres, men Emilie var en super cool koerer og hun klarede turen sindsygt godt. Jeg maatte som sagt ikke koere, da jeg er under 21, desvaerre. Men det var stadig en super fed tur. Mandag koerte vi ca. 200km og lejede et lille motelvaerelse i en havneby. Det var ret underligt at bo paa et vaerelse uden andre mennesker, men stilhed og kun os. Men det var hyggeligt, og vi fik da set lidt tv. Hehe.
Tirsdag d. 9. gik turen som sagt videre og hele kyststrejkningen var utrolig smuk og helt klart anbefalelsesvaerdigt! Hele strejkningen er en blanding mellem bjerge, klipper og store groenne marker. gentligt er det lidt som de tyske alper blandet med den australske oedemark. Utrolig smukt. Vi koerte dog lidt forkert, men hvad er en roadtrip uden "smuttere"? Vi ankom til L.A kl. 18 tirsadag aften og bookede os ind paa et vandrehjem i bydelen Santa Monica.
Santa Monica er en bydel naer stranden. Taet paa ligger ogsaa det beroemte og lettere berygtet Venice Beach. Det er en ca. 5km lang gaatur langs stranden, hvor man kun moeder maerkelige mennesker. Det er lidt som et freakshow, faktisk. Det var ikke noget Emilie eller jeg syntes var saelig fedt, for som alt anden i LA saa handlede det om at blive set og tjene penge. Men paa trods af denne gaatur, var straden sindsygt flot og vi fik endda soppet lidt og gik en lang tur langs vandkanten.
Temperaturene var ogsaa meget anderledes i LA end i San Fran. Det er ca. 2-3 grader varmere. Saa i stedet for foraar er det nu sommer! Hehe
Vi blev i Santa Monica i 3 dage. Derefter tog vi op til Hollywood. Vi boede egentligt 3 gader vaek fra den kendte Walk of Fame, hvilket er en bouldevard, hvor de kendte faar lagt stjerner med deres navne paa fortovet. Forventninerne havde vaeret at Hollywod var ren, siden det er her man regner med at de kendte er. Det var dog imidlertid ikke saaledes. Hollywood bldv. er faktisk en mere beskidt bydel end Santa Monica (som var utrolig ren!). Og jeg maa da indroemme at dette skuffede mig utrolig meget!
Loerdag d. 13 blev brugt paa en tur paa museum. Jeg havde absolut faaet nok af denne by og skulle bare ud. Det ironiske er at jeg kun havde brugt 4 dage i LA og allerede hadede jeg byen. Derfor tog vi paa det gratise museum The Getty Center. Det ligger nord for Hollywood i bjergene og busturen derop var en smule svaer at finde ud af, da deres busser ingen busplan har! Men vi naaede da frem og brugte en dejligt dag paa et stille, roligt og fredeligt museum. The Getty Center er virkelig stort, der er 4 floeje og en stor have og det var absolut en svaer bustur derop vaerd. Vi saa den moderne udstilling med fotografier af forskellige storbyer: New York, Los Angeles og Reikjavik. Disse var flotte, tankevaekkende og fredelige at betragte. Dejligt!
Men tilbage til byen skulle vi jo, da vi stadig havde lidt mere at sklle naa i Hollywood. Sondag d. 14, ogsaa kaldet Valentine's day, brugte vi paa stranden. Vores ene Vaerelseskammerat fra vores vandrehjem, Banana Bungalow, tog med od med ud til Malibu. Hun hed Isabella, var fra Oestrig og vi havde en sjov eftermiddag ude paa Malibu Strand med solskin og Emilie og Isabella fik en semi-dukkert ude i vandet. hehe! Det eneste minus ved denne dag var igen, igen, busturen. Det tager normalt ca. 2 timer at komme fra Hollywood til malibu, saa vi skulle altsaa brge 4 timer i bus. I stedet brugte vi 7. Bussen var forsinket, der var trafik og det blev i hvert fald sent foer vi kom hjem. Men det var dog dejligt med en dag paa stranden.
Mandag brugte vi paa at se lokalomraadet. Hollywood bldv, The Chinese Theatre, Suntes bldv og Beverly Hills. The Chinese Theatre er bygget af Sid Grauman i 1927 og her ligger der haandaftrykende og fodaftrykkende af forskellige kende mennesker, saasom> Peter Sellers, Jonny Depp, Hugh Jackman, Marylin Monroe og Humphrey Bogart. Det var ret sjovt at se, men lidt svaert, da der render entertainere rundt, klaedt ud som de forskellige kendte. Og de er meget insisterende paa at man skal have taget billeder sammen med dem.... Det koster jo ogsaa lige 1 dollar!
Heldigvis slap vi fra dem og gik i stedet ned langs sunset bldv, hvor de fleste af de finere og dyrere butikker ligger. Sunset er utrolig lang og det tog os det meste a aeftermiddagen af gaa den streaekning. Vi sluttede af i beverly Hills. Og hold da op! Det er bare kaempehuse med kaemebiler foran og kaempehaver. Det er tydeligt at de goer meget ud af at alt ser fint ud og facaden fejler heller ikke noget. Alligevel var det et sjovt omraade at se, i forhold til byen, var der faktisk stille. Saa stille at det egentligt rungede i oerne. Det er foerste gang i 2 uger at der har vaeret helt og aldeles stille. Det noed vi i hoej grad.
Vi havde mere der skulle ses i LA, saa vi tog lidt sydpaa i byen, ned til West Hollywood. Her boede vi i 2 dage og det var mere for at faa set lidt mere af centrum omraadet og et lille omraade kaldet Farmer's Market.
Farmer's Market er en shoppe gade, det ligner lidt et shoppingscenter, bare udendoers og med inspiration fra Tivoli. Hehe. Der koerte en sporvogn fra den ene ende af gaden til den naeste, en egentligt overfloedig ting, da gaden ikke var mere en 400-500meter lang. Det var bestemt et hyggeligt lille omraade af LA og nok ogsaa en af de eneste, da LA ikke er den mest hyggeinbydende by.
Kontrasten til Farmer's Market finder man i Centrum, i The Fashion District. Her var vi blevet anbefalet at tage hen, da ma kunne finde billige designervarer. men ak. det kunne man dog ikke. Det lignede mest af alt en bazar, hvor alt var enten falsk eller saa billigt at du ikke engang havde lyst til at koebe det.
Alt i alt, saa har LA ikke imponeret mig. Venice beach og Santa Monica var smukke omraader og fine kvarterer, men folk i LA er utrolig anderledes en folk i San Fran. Det er som om der er en modvilje mod fremmede. Eller i hvert fald mod turister. De er paa en gang soede og proever at saelge dig ting, men samtidigt er de kolde og upersonlige. Det er aerveligt at komme vaek fra denne by med dette indtryk. Men 10 dage i LA er bestemt 10 dage for meget ifoelge mig.
Det var skam ikke fordi vi ikke moedte flinke mennesker, men der var bare en helt anden stemning omkring det at vaere gennemrejsende. Du kommer ikke til LA for at rejse videre, du kommer til LA for at blive skuespiller, sanger etc. etc. en af vores voaerelseskammerater var 41-aarige Alexandra. Hun var foedt i USA, men opvokset i Oestrig og nu var hun tilbage for at faa sit store gennembrud. Og naar man snakkede med hende om hvordan hendes liv havde formet sig, provede hun ikke at lyde alt for ked af det, men det var sikkert at hun nok fortroed ikke at have stiftet familie. Men forhaabentligt faar hun sit gennembrud snart?
Vi er nu taget viedere til San Diego, der ligger3 timer vaek fra LA. Vi ve ikke helt hvor lang tid vi vil bruge her, men lige nus kal vi i hvert fald lige falde til i en ny by. Denne her ligner mere San Fran og det virker som et dejligt sted.
Der kommer desvaerre ikke lige nogle billeder ind lige nu, men regner med at kunne uploade nogle om et par dage.
Haaber I alle har det godt!
Tirsdag d. 9. gik turen som sagt videre og hele kyststrejkningen var utrolig smuk og helt klart anbefalelsesvaerdigt! Hele strejkningen er en blanding mellem bjerge, klipper og store groenne marker. gentligt er det lidt som de tyske alper blandet med den australske oedemark. Utrolig smukt. Vi koerte dog lidt forkert, men hvad er en roadtrip uden "smuttere"? Vi ankom til L.A kl. 18 tirsadag aften og bookede os ind paa et vandrehjem i bydelen Santa Monica.
Santa Monica er en bydel naer stranden. Taet paa ligger ogsaa det beroemte og lettere berygtet Venice Beach. Det er en ca. 5km lang gaatur langs stranden, hvor man kun moeder maerkelige mennesker. Det er lidt som et freakshow, faktisk. Det var ikke noget Emilie eller jeg syntes var saelig fedt, for som alt anden i LA saa handlede det om at blive set og tjene penge. Men paa trods af denne gaatur, var straden sindsygt flot og vi fik endda soppet lidt og gik en lang tur langs vandkanten.
Temperaturene var ogsaa meget anderledes i LA end i San Fran. Det er ca. 2-3 grader varmere. Saa i stedet for foraar er det nu sommer! Hehe
Vi blev i Santa Monica i 3 dage. Derefter tog vi op til Hollywood. Vi boede egentligt 3 gader vaek fra den kendte Walk of Fame, hvilket er en bouldevard, hvor de kendte faar lagt stjerner med deres navne paa fortovet. Forventninerne havde vaeret at Hollywod var ren, siden det er her man regner med at de kendte er. Det var dog imidlertid ikke saaledes. Hollywood bldv. er faktisk en mere beskidt bydel end Santa Monica (som var utrolig ren!). Og jeg maa da indroemme at dette skuffede mig utrolig meget!
Loerdag d. 13 blev brugt paa en tur paa museum. Jeg havde absolut faaet nok af denne by og skulle bare ud. Det ironiske er at jeg kun havde brugt 4 dage i LA og allerede hadede jeg byen. Derfor tog vi paa det gratise museum The Getty Center. Det ligger nord for Hollywood i bjergene og busturen derop var en smule svaer at finde ud af, da deres busser ingen busplan har! Men vi naaede da frem og brugte en dejligt dag paa et stille, roligt og fredeligt museum. The Getty Center er virkelig stort, der er 4 floeje og en stor have og det var absolut en svaer bustur derop vaerd. Vi saa den moderne udstilling med fotografier af forskellige storbyer: New York, Los Angeles og Reikjavik. Disse var flotte, tankevaekkende og fredelige at betragte. Dejligt!
Men tilbage til byen skulle vi jo, da vi stadig havde lidt mere at sklle naa i Hollywood. Sondag d. 14, ogsaa kaldet Valentine's day, brugte vi paa stranden. Vores ene Vaerelseskammerat fra vores vandrehjem, Banana Bungalow, tog med od med ud til Malibu. Hun hed Isabella, var fra Oestrig og vi havde en sjov eftermiddag ude paa Malibu Strand med solskin og Emilie og Isabella fik en semi-dukkert ude i vandet. hehe! Det eneste minus ved denne dag var igen, igen, busturen. Det tager normalt ca. 2 timer at komme fra Hollywood til malibu, saa vi skulle altsaa brge 4 timer i bus. I stedet brugte vi 7. Bussen var forsinket, der var trafik og det blev i hvert fald sent foer vi kom hjem. Men det var dog dejligt med en dag paa stranden.
Mandag brugte vi paa at se lokalomraadet. Hollywood bldv, The Chinese Theatre, Suntes bldv og Beverly Hills. The Chinese Theatre er bygget af Sid Grauman i 1927 og her ligger der haandaftrykende og fodaftrykkende af forskellige kende mennesker, saasom> Peter Sellers, Jonny Depp, Hugh Jackman, Marylin Monroe og Humphrey Bogart. Det var ret sjovt at se, men lidt svaert, da der render entertainere rundt, klaedt ud som de forskellige kendte. Og de er meget insisterende paa at man skal have taget billeder sammen med dem.... Det koster jo ogsaa lige 1 dollar!
Heldigvis slap vi fra dem og gik i stedet ned langs sunset bldv, hvor de fleste af de finere og dyrere butikker ligger. Sunset er utrolig lang og det tog os det meste a aeftermiddagen af gaa den streaekning. Vi sluttede af i beverly Hills. Og hold da op! Det er bare kaempehuse med kaemebiler foran og kaempehaver. Det er tydeligt at de goer meget ud af at alt ser fint ud og facaden fejler heller ikke noget. Alligevel var det et sjovt omraade at se, i forhold til byen, var der faktisk stille. Saa stille at det egentligt rungede i oerne. Det er foerste gang i 2 uger at der har vaeret helt og aldeles stille. Det noed vi i hoej grad.
Vi havde mere der skulle ses i LA, saa vi tog lidt sydpaa i byen, ned til West Hollywood. Her boede vi i 2 dage og det var mere for at faa set lidt mere af centrum omraadet og et lille omraade kaldet Farmer's Market.
Farmer's Market er en shoppe gade, det ligner lidt et shoppingscenter, bare udendoers og med inspiration fra Tivoli. Hehe. Der koerte en sporvogn fra den ene ende af gaden til den naeste, en egentligt overfloedig ting, da gaden ikke var mere en 400-500meter lang. Det var bestemt et hyggeligt lille omraade af LA og nok ogsaa en af de eneste, da LA ikke er den mest hyggeinbydende by.
Kontrasten til Farmer's Market finder man i Centrum, i The Fashion District. Her var vi blevet anbefalet at tage hen, da ma kunne finde billige designervarer. men ak. det kunne man dog ikke. Det lignede mest af alt en bazar, hvor alt var enten falsk eller saa billigt at du ikke engang havde lyst til at koebe det.
Alt i alt, saa har LA ikke imponeret mig. Venice beach og Santa Monica var smukke omraader og fine kvarterer, men folk i LA er utrolig anderledes en folk i San Fran. Det er som om der er en modvilje mod fremmede. Eller i hvert fald mod turister. De er paa en gang soede og proever at saelge dig ting, men samtidigt er de kolde og upersonlige. Det er aerveligt at komme vaek fra denne by med dette indtryk. Men 10 dage i LA er bestemt 10 dage for meget ifoelge mig.
Det var skam ikke fordi vi ikke moedte flinke mennesker, men der var bare en helt anden stemning omkring det at vaere gennemrejsende. Du kommer ikke til LA for at rejse videre, du kommer til LA for at blive skuespiller, sanger etc. etc. en af vores voaerelseskammerater var 41-aarige Alexandra. Hun var foedt i USA, men opvokset i Oestrig og nu var hun tilbage for at faa sit store gennembrud. Og naar man snakkede med hende om hvordan hendes liv havde formet sig, provede hun ikke at lyde alt for ked af det, men det var sikkert at hun nok fortroed ikke at have stiftet familie. Men forhaabentligt faar hun sit gennembrud snart?
Vi er nu taget viedere til San Diego, der ligger3 timer vaek fra LA. Vi ve ikke helt hvor lang tid vi vil bruge her, men lige nus kal vi i hvert fald lige falde til i en ny by. Denne her ligner mere San Fran og det virker som et dejligt sted.
Der kommer desvaerre ikke lige nogle billeder ind lige nu, men regner med at kunne uploade nogle om et par dage.
Haaber I alle har det godt!
søndag den 7. februar 2010
San Francisco!
Saa er den foerste uge gaaet og vi overleveede en 24 timers lang rejsedag (hvis man kun ser paa det med dansk tid) 15 timers flyvetur og saa ellers en tidsforskel paa 9 timer. San Francisco ligger paa vestkysten og er nok mest kendt for at have startet hippiegenerationen, samt dens sammensaetning af forskellige nationaliteter. SF er lidt en blanding mellem et bakket landskab og en storby. Den er utrolig smuk med alle dens bakker og samtidigt finder man smaa og relativt klamme steder, ligesom i enhver anden storby. Paa trods af dette er helt klart en by der er hver at se! Og den har virkeligt imponeret mig. Buen er fyldt med bakker og selvom turen derop er haard, saa er det helt klart udsigten vaerd, man bliver altid beloennet med en spektakulaer udsigt over byen, vandet og flotte parker. Folk man moeder paa vestkysten er utrolig hjaelpsomme, flinke og er altid klar paa en snak om alt fra politik til dagens vejr. Det er ret sjovt naar folk snakker med os, de bliver altid ret overrakset over at vi er fra Danmark, de fleste gaetter paa Holland og saa paapeger de altid at vi er meget lyse, blonde og har utrolig blaa oejne. Underligt naar vi aldrig har taenkt over at vi skiller os ud fra folkemaengden. Forhaabentligt er det kun indtil vi faar noget sol! Hehe
Vi bor i en bydel der hedder North Beach, det er kun 2 gader vaek fra Chinatown og 6 gader vaek fra havnen. Vores vandrehjem ligger i midten af hvad man ville kalde Istergade i Koebenhavn, men paa trods af dens placering, er vi ikke stoedt paa kriminalitet, narko eller andet i den dur, (udover sex-indistrien). Vandrehjemmet er helt utroligt, det er et perfekt sted at bo, hvis man er i SF. Vi bor paa et vaerelse, hvor der kan vaere 5 i det hele, men for det meste har vi kun vaeret 3, hvilket er dejligt. Det har dog vaeret lidt mast at vaere 5 paa et lille vaerelse, men det har altid vaeret hyggeligt og vi har moedt nogle rigtig flinke folk. Vandrehjemmet har holdt en masse sjove aftenarrangementer og en af dem var torsdagens "oelolympiade", dog deltog Emilie og jeg ikke, mend et var bestemt sjovt at se de andre kaempe om titlen som "oelmester"!
Chinatown, som jeg naevnte ligefoer, fungerer lidt som en by-i-byen. Ligesaa snart man traeder ind paa en bestemt vej, saa er det lidt som at trade direkte ind paa et kinesisk marked og alt er pludseligt meget fremmed. Skiltene er paa kinesisk og engelsk er pludseligt blevet et sekundaert sprog. Men det var her vi fandt de bedste markeder og urtolig billig frugt! Naar der ku er en Chinatown er der selvfoelgeligt ogsaa en Japantown og selvom man maaske umiidelbart ville taenke at disse to bydele ville lgine hinanden, goer de det bestemt ikke. Japantown er mere stille, der er ikke saa meget larm fra folk, mere plads mellem butikkerne og det hele virkede bare mere stille. Der var ingen stress for at naa noget og det var ogsaa en renere bydel at vaere i. Men alligevel er Chinatown en mere charmerende bydel, da den virker som om den har mere personlighed.
Den foerste dag vi var her, brugte vi paa at gaa lidt rundt og se byen. Vi vandrede ned til Twin Peaks, som nok mere kan beskrives som et sted, hvor boernefamilier bor. Twin Peaks er dog ogsaa det sted i byen, hvor du finder "the Lesbian, gay, bisexual & transgender community", altsaa foreningen for homoseksuelle. Det er tit at man ser flag og andre ting, der viser deres accept af homoseksualitet.
Inden man kommer ned til Twin Peaks, kommer man dog igennem centrum og derfor ogsaa igennem omraadet der hedder Tenderloin. Ternderloin er det mest kriminalitetsfyldte omraaade i SF. Desvaerre er det ogsaa det sted hvor der er flest fattige sorte og det ses i gadebilledet. Tenderloin fylder ikke mere end 3 gader og man skal virkelig se sig for inden man gaar ind paa de 3 gader, isaer om aftenen.
Selvfoelgeligthar vi ogsaa set en masse ting som turister nu engang skal. Vi brugte onsdagen paa at se Golden Gate Bridge, som var en utrolig smuk oplevelse. Vi vandrede fra havnen, hele vejen derop og over broen. Golden Gate ligger i den nordlige del af byen og den er omringet af parker, strande og af havnemiljoe. Der er en helt vildt flot udsigt fra Golden Gate over til byen og til faengselsoen Alcatraz. Heldigvis var det solskin da vi valgte at begive os derop, for det er egentligt regntid lige nu, men vi har vaeret heldige me vejret, da vi kun har haft regn 2 dage ud af de 7 vi har vaeret her nu.
Alcatraz ligger et par kilometer vaek fra byen San Francisco og blev fra 1930'erne til 1960'erne bygget om til et faengsel og brugt derefter. Bygningerne er af beton, graa og kedelige. Faengslet er koldt, fugtigt og trist og det har huset mange kendte kriminelle fra 1930'ernes ganstermiljoe, som Al "scarface" Capone og morderen "Birdman" (fuglemanden). Selve oen er ligesom Bornholm og bestaar stort set kun af klipper. Men paa trods af dette, er det lykkedes faengselsvagternes familier (som boede paa oen) at lave de smukkeste haver, fyldt med eksotiske planter. Det var virkelig en stor kontrast at se: paa den ene side er oen aen afspejling af USA's kriminelle samfund og paa den anden side er oen en sammenblanindg af alverndens flotte planter og blomster. Men som en sygeplejerske paa faengslets hospital har sagt: (dette er en grov oversaettelse) "Du ved du er kommet en lang vej, naar du kan gro noget paa klippeoen."
San Francisco er jo gammel havneby og derfor havde vi en forestilling om at der var et flot havnemiljoe, ligesom man ville se paa Skagen, men desvaerre maatte vi blive skuffet. Fisherman's Warf og Pier 39 (havn 39) er en turistattraktion som man ikke maatte undgaa. Vi havde regnet med havnemiljoe og blev moedt med en blanding mellem Doellefjelde og Tivoli. Det er helt klart en pengemaskine, alt gik ud paa at tilfredsstille turisters nysgerrighed og derved grave dybt i deres pengepung! Alting lignede platisk og en daarlig kulisse fra Hollywood og der var helt klart ikke noget havnemiljoe over det. Dette var lidt af en skuffelse, men samtidigt ogsaa bevis paa, at amerika virkelig har disse clichefyldte steder. Vi koebte noget der hedder Salt Water Taffee, (saltvandskarameller), som vi var blevet fortalt om af vores vaerelsekammerart. Det skulle eftersigende vaere en typisk feriespise her i USA og ville tit vaere en ting man kun fik naar man var paa ferie, eller ville vaere noget man kunne tage me dhjem til familien som en souvenir. Dog var dette endnu en skuffelse, da de fleste smagte meget af syntetiske stoffer og saa en smule giftige ud. Men det skulle jo lige proeves! Hehe.
Soendag, i dag, brugte vi paa at se et museum om Beat-generationen. Denne generation finder man i 1940'erne op til midt 1960'erne og den mest kente forfatter indefor denne genre er Jack Kerouac. Han er "opfinderen" af genren og den mest successrige beatforfatter. Vi fortsatte ned til en kendt boghandler, som ikke saelger bestsellere, men mindre forfattere, undegrundsboeger og mange boeger skrevet i 1700-tallet til 1900-tallet. Det var som at vaere et barn i en slikbutik og selvom jeg havde en stor lyst til at koebe en bog eller 100, saa gik jeg derfra uden nogle, da jeg ikke kunne bestemme mig for hvilke jeg ville have! Det er noget jeg aldrig har oplevet foer.
Men alt i alt er San Francisco en smuk by med interessante mennesker, dejlig kultur, der er en blaning fra hele verden og med et hav af sjove ting. Vi har haft det rigtig godt her i SF og det er nok baade med glaede og en smule melankoli at vi rejser viedere. Dog haaber jeg at vende tilbage til denne by igen. Det er helt klart turen vaerd!
Der kommer lige nogle billeder her til sidst af lidt af det hele! Da det tager ret lamg tid at loade, er der flere billeder inde paa Emilies blog, hvis I wer interesseret!
Vi bor i en bydel der hedder North Beach, det er kun 2 gader vaek fra Chinatown og 6 gader vaek fra havnen. Vores vandrehjem ligger i midten af hvad man ville kalde Istergade i Koebenhavn, men paa trods af dens placering, er vi ikke stoedt paa kriminalitet, narko eller andet i den dur, (udover sex-indistrien). Vandrehjemmet er helt utroligt, det er et perfekt sted at bo, hvis man er i SF. Vi bor paa et vaerelse, hvor der kan vaere 5 i det hele, men for det meste har vi kun vaeret 3, hvilket er dejligt. Det har dog vaeret lidt mast at vaere 5 paa et lille vaerelse, men det har altid vaeret hyggeligt og vi har moedt nogle rigtig flinke folk. Vandrehjemmet har holdt en masse sjove aftenarrangementer og en af dem var torsdagens "oelolympiade", dog deltog Emilie og jeg ikke, mend et var bestemt sjovt at se de andre kaempe om titlen som "oelmester"!
Chinatown, som jeg naevnte ligefoer, fungerer lidt som en by-i-byen. Ligesaa snart man traeder ind paa en bestemt vej, saa er det lidt som at trade direkte ind paa et kinesisk marked og alt er pludseligt meget fremmed. Skiltene er paa kinesisk og engelsk er pludseligt blevet et sekundaert sprog. Men det var her vi fandt de bedste markeder og urtolig billig frugt! Naar der ku er en Chinatown er der selvfoelgeligt ogsaa en Japantown og selvom man maaske umiidelbart ville taenke at disse to bydele ville lgine hinanden, goer de det bestemt ikke. Japantown er mere stille, der er ikke saa meget larm fra folk, mere plads mellem butikkerne og det hele virkede bare mere stille. Der var ingen stress for at naa noget og det var ogsaa en renere bydel at vaere i. Men alligevel er Chinatown en mere charmerende bydel, da den virker som om den har mere personlighed.
Den foerste dag vi var her, brugte vi paa at gaa lidt rundt og se byen. Vi vandrede ned til Twin Peaks, som nok mere kan beskrives som et sted, hvor boernefamilier bor. Twin Peaks er dog ogsaa det sted i byen, hvor du finder "the Lesbian, gay, bisexual & transgender community", altsaa foreningen for homoseksuelle. Det er tit at man ser flag og andre ting, der viser deres accept af homoseksualitet.
Inden man kommer ned til Twin Peaks, kommer man dog igennem centrum og derfor ogsaa igennem omraadet der hedder Tenderloin. Ternderloin er det mest kriminalitetsfyldte omraaade i SF. Desvaerre er det ogsaa det sted hvor der er flest fattige sorte og det ses i gadebilledet. Tenderloin fylder ikke mere end 3 gader og man skal virkelig se sig for inden man gaar ind paa de 3 gader, isaer om aftenen.
Selvfoelgeligthar vi ogsaa set en masse ting som turister nu engang skal. Vi brugte onsdagen paa at se Golden Gate Bridge, som var en utrolig smuk oplevelse. Vi vandrede fra havnen, hele vejen derop og over broen. Golden Gate ligger i den nordlige del af byen og den er omringet af parker, strande og af havnemiljoe. Der er en helt vildt flot udsigt fra Golden Gate over til byen og til faengselsoen Alcatraz. Heldigvis var det solskin da vi valgte at begive os derop, for det er egentligt regntid lige nu, men vi har vaeret heldige me vejret, da vi kun har haft regn 2 dage ud af de 7 vi har vaeret her nu.
Alcatraz ligger et par kilometer vaek fra byen San Francisco og blev fra 1930'erne til 1960'erne bygget om til et faengsel og brugt derefter. Bygningerne er af beton, graa og kedelige. Faengslet er koldt, fugtigt og trist og det har huset mange kendte kriminelle fra 1930'ernes ganstermiljoe, som Al "scarface" Capone og morderen "Birdman" (fuglemanden). Selve oen er ligesom Bornholm og bestaar stort set kun af klipper. Men paa trods af dette, er det lykkedes faengselsvagternes familier (som boede paa oen) at lave de smukkeste haver, fyldt med eksotiske planter. Det var virkelig en stor kontrast at se: paa den ene side er oen aen afspejling af USA's kriminelle samfund og paa den anden side er oen en sammenblanindg af alverndens flotte planter og blomster. Men som en sygeplejerske paa faengslets hospital har sagt: (dette er en grov oversaettelse) "Du ved du er kommet en lang vej, naar du kan gro noget paa klippeoen."
San Francisco er jo gammel havneby og derfor havde vi en forestilling om at der var et flot havnemiljoe, ligesom man ville se paa Skagen, men desvaerre maatte vi blive skuffet. Fisherman's Warf og Pier 39 (havn 39) er en turistattraktion som man ikke maatte undgaa. Vi havde regnet med havnemiljoe og blev moedt med en blanding mellem Doellefjelde og Tivoli. Det er helt klart en pengemaskine, alt gik ud paa at tilfredsstille turisters nysgerrighed og derved grave dybt i deres pengepung! Alting lignede platisk og en daarlig kulisse fra Hollywood og der var helt klart ikke noget havnemiljoe over det. Dette var lidt af en skuffelse, men samtidigt ogsaa bevis paa, at amerika virkelig har disse clichefyldte steder. Vi koebte noget der hedder Salt Water Taffee, (saltvandskarameller), som vi var blevet fortalt om af vores vaerelsekammerart. Det skulle eftersigende vaere en typisk feriespise her i USA og ville tit vaere en ting man kun fik naar man var paa ferie, eller ville vaere noget man kunne tage me dhjem til familien som en souvenir. Dog var dette endnu en skuffelse, da de fleste smagte meget af syntetiske stoffer og saa en smule giftige ud. Men det skulle jo lige proeves! Hehe.
Soendag, i dag, brugte vi paa at se et museum om Beat-generationen. Denne generation finder man i 1940'erne op til midt 1960'erne og den mest kente forfatter indefor denne genre er Jack Kerouac. Han er "opfinderen" af genren og den mest successrige beatforfatter. Vi fortsatte ned til en kendt boghandler, som ikke saelger bestsellere, men mindre forfattere, undegrundsboeger og mange boeger skrevet i 1700-tallet til 1900-tallet. Det var som at vaere et barn i en slikbutik og selvom jeg havde en stor lyst til at koebe en bog eller 100, saa gik jeg derfra uden nogle, da jeg ikke kunne bestemme mig for hvilke jeg ville have! Det er noget jeg aldrig har oplevet foer.
Men alt i alt er San Francisco en smuk by med interessante mennesker, dejlig kultur, der er en blaning fra hele verden og med et hav af sjove ting. Vi har haft det rigtig godt her i SF og det er nok baade med glaede og en smule melankoli at vi rejser viedere. Dog haaber jeg at vende tilbage til denne by igen. Det er helt klart turen vaerd!
Der kommer lige nogle billeder her til sidst af lidt af det hele! Da det tager ret lamg tid at loade, er der flere billeder inde paa Emilies blog, hvis I wer interesseret!
lørdag den 30. januar 2010
Så er det snart slut. Min tid i Danmark er minimal nu, for i morgen går det løs. 3 måneder væk fra alt hvad jeg kender til, fra familie, venner og hverdage. Men jeg skal over til noggt meget større og mere spændingsfyldt. Og min umiddelbare indskydelse er: fuck. Nu er det en realitet at jeg snart skal af sted. På en måde kommer det bag på mig. Jeg føler mig ikke foreberedt, men alligevel har jeg styr på alt. Jeg er nervøs, men alligevel glæder jeg mig. Jeg er endda bange, men samtidigt har jeg aldrig været mere spændt.
Første stop er San Fransisco. Kun en 15 timers flyvetur og så er vi der. Det er uhyggeligt at tænke på, at tiden er gået så hurtigt, desværre er jeg overbevist om at den kommer til at gå lige så hurtig, når først vi er kommet af sted.
Men nu skal rygsækken først pakkes færdig og mine andre forberedelser afsluttes.
Første stop er San Fransisco. Kun en 15 timers flyvetur og så er vi der. Det er uhyggeligt at tænke på, at tiden er gået så hurtigt, desværre er jeg overbevist om at den kommer til at gå lige så hurtig, når først vi er kommet af sted.
Men nu skal rygsækken først pakkes færdig og mine andre forberedelser afsluttes.
Abonner på:
Opslag (Atom)